Redaktør og anmelder

Redaktør og anmeldervirksomhed

Jeg har været kunstanmelder på Jyllands Posten siden 2012. Mit område er Sjælland og Fyn, og det jeg primært laver anmeldelser af, er de store museumsudstillinger på f.eks. Louisiana, Statens Museum for Kunst, Arken, Ordrupgaard, Brandts og Johannes Larsen Museet.

Som altid, når jeg skriver, opererer jeg med de samme principper: engagement, et læsevenligt sprog, kritisk stillingstagen og gerne et bud på, hvad der er den pågældende udstillings eksistentielle budskab

Eksempler


Når alle rammer sprænges    Statens Museum for Kunst sætter fokus på Auguste Rodins tegninger.                          Se anmeldelse



Lige på og hårdt     Louisiana med stor udstilling af et af de store nye navne i tysk kunst, Daniel Richter.                    Se anmeldelse



Disneys magiske verden    Brandts viser originaltegninger fra Disney-film gennem 80 år.                                                Se anmeldelse



Kunst som uddrivelse af dæmoner    Den kvindelige pionerkunstner Louise Bourgeois er aktuel på Louisiana.          Se anmeldelse



Méret Oppenheim – en spirituel avantgardist   Øregaard sætter på fokus på én af det 20. århundredes kvindelige kunstnerpionerer, Méret Oppenheim.                                                                                                                                                                         Se anmeldelse            



Avantgardekunst før avantgarden       Glyptoteket iscenesætter Théodore Rousseau som arketypen på den moderne kompromisløse kunstner.                                                                                                                                                                                        Se anmeldelse


101 kunstnere er opslagsbøger, der præsenterer 101 nulevende danske kunstnere.

Bøgerne, der med mig som redaktør er udkommet siden 2009 med nye kunstnere hvert år, giver et overblik over den mangfoldighed, man finder i dansk kunst uanset alder, køn, uddannelse og geografisk placering.

Af samme grund er 101 kunstnere-bøgerne blevet populære i hele Danmark og bruges af kunstforeninger, galleriejere, kunstnere og det almindelige kunstinteresserede publikum til at få et indblik i den brede danske kunstscene.

Bøgerne udgives i dag af P.S. Hansens Forlag og kan købes eller bestilles hjem hos den lokale boghandler eller via en internetboghandler. Bogen koster 200 kr.

Kunstavisen har eksisteret siden 1981 som et økonomisk uafhængigt kunstmagasin med omkring 40 skribenter i hele landet. Vores profil står for alt det, der står mit hjerte nært: den brede, landsdækkende og mangfoldige kunstformidling uden akademiske dikkedarer, men med masser af viden og engagement. Vort varemærke er omtaler af aktuelle kunstbegivenheder, og vi omtaler såvel de store museumsudstillinger som de små galleriudstillinger i hele Danmark. Kunstavisen udkommer med 11 numre årligt.

Det er nu tredje gang, at jeg er redaktør af avisen.

www.kunstavisen.dk

Eikon Kunstformidling ved Tom Jørgensen

mail@eikon-kunstformidling.dk

Tlf. +45 2589 3981

CVR-nr.: 29988617